Historien


Danske håndlavede smykker til enhver lejlighed  

Smykkerne er lavet med tanken om, at de skal kunne bruges både til hverdag, til fest og til en fin middag.

 

Alle smykkerne er designet og håndlavet i eget værksted i Lejre Kommune og bliver derefter sendt ud til den (forhåbenligt) spændte nye ejer!

 

Er du interesseret i at få lavet et special designet smykke, er du mere end velkommen til at kontakte mig på info@knappmanndesign.com - så vil jeg gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, om det så er en dåbsgave, forlovelses/vielsesring eller en gave.

 

Starten på Knappmann Design

I marts 2015 startede jeg Knappmann Design. På daværende tidspunkt, havde jeg lige færdiggjort et halvt års grundforløb som metalsmed, på KTS (nu NEXT). 

Jeg besluttede mig for at starte Knappmann Design, da jeg ikke havde kunne finde en læreplads som guldsmed - så jeg besluttede for at så måtte jeg starte selv og lære hen ad vejen!

Jeg forelskede mig i arbejdet med at designe og håndlave smykker, blandt andet fordi at det indeholder arbejdsgange der både kræver fysik og koncentration! Det er også grunden til at noget af mit sølv bliver smeltet og trukket til tråd på mit eget værksted - det betyder også at jeg kan genbruge de rene småstumper sølv, jeg har liggende.

Mine smykker er inspireret af mange ting og nogengange ikke af noget specifikt. Nogle gange er inspirationen fra en ferie, hvor jeg har set nogle flotte områder, kunst eller arkitektur - der er så mange steder at finde inspiration og det er fantastisk!

Det vigtige for mig med mine smykker er at de kan bruges, bringe glæde og måske endda give lidt inspiration!

- Michelle Knappmann

Hvem er jeg?

Mit navn er Michelle og jeg er i skrivende stund 23 år gammel. Jeg bor i Lejre Kommune på Sjælland, ude på landet, og jeg elsker det!

Til dagligt arbejder jeg selvfølgelig her i min virksomhed, Knappmann Design. Men ved siden af det, er jeg også studerende - jeg studere til Dansk Tegnsprogs- og Skrivetolk. Og så tænker du måske, at det var da en helt anden retning. Og ja, det er det, men nogle gange vil man godt flere ting, og den her uddannelse er en af de ting jeg også gerne vil.

Men jeg deler altså min tid mellem de her to ting og det håber jeg at blive ved med.

Tak fordi du læste med, jeg håber at du synes det var spændende og du måske har lyst til at støtte mig, ved at købe dit næste smykke hos mig og være med til at realisere min drøm om at føre min virksomhed videre.